Kategori: Bing og Grøndahl håndværksfigurer

Bing og Grøndahl håndværksfigurer – Disse figurer forestillende en række forskellige erhverv er blandt de mest populære porcelænsfigurer, der nogensinde er produceret i Danmark. Figurerne anvendes, ligesom de gjorde årtier tilbage, som gave til den nyuddannede håndværker, når man ønsker at give personen et stykke gedigent kvalitetsporcelæn, der holder hele livet og kan gå i arv til de næste generationer. Håndværkerfigurerne er også eftertragtede samlerobjekter blandt både danske og udenlandske samlere, hvilket gør, at prisen på de mest sjældne af erhvervsfigurerne er ret høj. De billigste af erhvervsfigurer er B&G mureren og B&G smeden, da man ser disse noget oftere, end man ser de øvrige figurer. B&G Elektrikeren og B&G maleren hører til blandt de dyre figurer, man kommer til at give nogle tusinde kroner for.